hovedrengøring

Hovedrengøring – 10 steps til at gøre hovedrent derhjemme

Så er det med at hive fat i kost og spand – det er tid til hovedrengøring!

Hovedrengøring skal der til for at undgå ophobning af bakterier, skidt og støv. Det er ekstremt vigtigt at foretage den helt store rengøring i hjemmet 1-2 gange om året, for ikke bare at holde det rent og pænt, men også for at nedsætte sygedagene da det faktisk har en rolle at spille for dit helbred også, hvor rent du bor. 

Hvordan gør man rent? – dette spørgsmål sidder mange nok med, når de først er flyttet hjemmefra, eller de måske altid har været vant til, at det er blevet gjort af andre. Rengøring i hjemmet kan føles mere eller mindre uoverskueligt, da det kan være svært lige at vide hvor man skal starte, hvordan du skal gribe det an og hvad du egentlig skal bruge. Derfor kan det være super oplagt at følge en plan for rengøring i hjemmet, så du ved præcis hvordan du får det reneste hjem på den mest effektive måde. 

Før vi går dybere ned i, hvilke steps du kan tage, når det handler om hovedrengøring, skal vi først og fremmest se på, hvad du får brug for af grej:

og forslag til rengøringsmidler:

1. Ryd op

Før du overhovedet går i gang, skal du selvfølgelig gøre det nemmest for dig selv og enten tage et rum ad gangen eller starte med en opgave ad gange i alle rummene. 

Det mest oplagte at starte ud med, er selvfølgelig at rydde op over det hele, så der netop er plads til at blive gjort rent, uden at der er rod og ting i vejen. Jo færre ting der står i vejen, jo hurtigere går det også. 

2. Sorter skabe og skuffer

Så skal der sorteres – og smides ud! Ligesom at det er nemmere at komme i gang med hovedrengøringen når der er ryddet op, desto nemmere bliver det også hvis alt det overflødige bliver skaffet af vejen, så alt kan lægges på plads og med endnu mere plads at tage af. 

Derfor bør du gennemgå køkkenskabe, klædeskabe, skabe og skuffer og sortere alt det fra, som kan smides ud, eller som du ved du nok aldrig får brugt igen. Mange mennesker har tendens til at gemme på ting, de højst sandsynligt aldrig ser på igen, eller får brug for senere. Derfor må man være standhaftig og få smidt alt det ud du ikke får brug for mere, i en affaldssæk til skraldespanden eller til genbrug, hvis det er noget andre måske vil kunne få glæde af. 

3. Dag med godt vejr

Hovedrengøring kan naturligvis laves året rundt, men et oplagt tidspunkt vil være en dag, hvor du er sikker på at vejret siger tørvejr og solskin. Ved at gøre hovedrent når vejret er godt, gør, at du kan smide alle tæpper, puder, madrasser, dyner m.v. udenfor, for at det kan blive luftet godt igennem og eventuelt banket af. Ved at fjerne disse ting, gør det også rengøringen en del nemmere, da de ellers nok ville være i vejen. 

4. Oppefra og ned

Hader du også dobbeltarbejde? Det gør de fleste nemlig. Derfor er der heller ingen grund til det, når du er i gang med den helt store hovedrengøring. Før du går i krig med støvsugeren, er det selvfølgelig oplagt at starte med at fjerne støv, snavs og krummer fra toppen af skabet, hylden eller loftet. Ved at gøre det, behøver du højst sandsynligt ikke at risikere, at du skal støvsuge eller vaske gulvet 2 gange.

5. Udluftning

Udluftning skal der til! Åbn dine vinduer og døre og lad der kommet godt gennemtræk igennem hele lejligheden eller huset, så du kan få frisk luft ind i alle rum. Samtidig med at du får luftet godt ud, er det jo oplagt at vaske vinduerne, vindueskarmene og dørene af, da der faktisk kan sidde både dyr, skidt eller blot støv på disse også. Slut af med at pudse vinduerne grundigt.

6. Gå i krogene (under og bag møbler)

Snavs kan gemme og ophobe sig de mest uventede steder tit, så derfor bør du gå helt i bund med alle kroge og hjørner når du er i gang med din hovedrengøring. Derfor bør du trække dine møbler fra deres vante pladser og støvsuge og støve grundigt af, hvor de står, før du sætter dem på plads igen. Ved at gøre dette er det også oplagt at tjekke efter eventuel skimmelsvamp eller andre uønskede ting.

7. Rengør pyntegenstande

Der er ikke noget der ikke samler på støv! Mange springer det tit over i rengøringen, da det ikke altid er noget øjet lige fanger med mindre man er helt tæt på. Men alt dit inventar i din bolig, såsom rammer, hylder og andre væghængte genstande, samler faktisk på mere skidt og støv end man tror – og derfor bør du mindst gå igennem alt dette når du er i gang med din hovedrengøring. 

8. Vask dit inventar (gardiner, tæpper mv.)

Udover ting på dine vægge, bør du også få vasket dine gardiner, hvis du eventuelt har nogle af stof. Hvis du derimod har persienner eller lameller, bør du køre dem over med en våd klud.

Tæpper er især en af de store syndere når det kommer til bakteriebomber. Derfor bør du vaske alle dine tæpper, gulvtæpper og andet lignende, imens du er i gang med den store hovedrengøring.

9. Husk at komme i krogene!

De fleste overser dem, men fodpaneler samler utroligt meget på støv og gør det rigtig hurtigt. Derfor bør du ikke blot huske på det, når du er i gang med hovedrengøring, men faktisk hver gang du støvsuger og vasker gulv. Støvsug fodpanelerne i hele hjemmet og tør dem af med en fugtig klud. 

Andre steder man ikke umiddelbart ser ting hverdag, er bag eller under dine hårde hvidevarer, såsom ovnen, køleskabet og vaskemaskinen. Derfor bør du så godt du kan komme både under og bag disse, for at der ikke ophober sig fedt, støv og rester fra andre kemikalier fra andre produkter.

10. Vask gulvet

Et af de afsluttende steps i din hovedrengøring er selvfølgelig at vaske gulvet, da hele dit hjem nu ellers gerne skulle skinne oppefra og ned til gulvet. Sørg for at gulvet er ordentligt støvsuget før du vasker det, så du ellers undgår at vaske det i unødvendigt snavs som moppen måske får fat i.

Skab det bedste hjemmemiljø for dig selv

Sæt din yndlingsmusik på og frem med gummihandskerne for at skåne dine hænder og negle og sæt, så hovedrengøringen kan begynde! Selvom hovedrengøring blot bør finde sted få gange om året, er det dog ikke nok for at opretholde et sundt og rent hjem. 

Daglig rengøring bør finde sted i mere eller mindre grad, i form af fjernelse af krummer, spildte ting eller endda bare opvasken. Udover dette kan du dog nøjes med at gøre rent en gang om ugen eller en gang hver anden uge, hvor du giver hjemmet en total rengøring af de ting, som mest bliver brugt og som er i fokus. 

Har du stadig spørgsmål til, hvordan du skal gøre nogle bestemte ting rene, eller blot nogle gode fif til hovedrengøring, så har Bolius.dk en komplet guide til hovedrengøring hvor du blandt andet kan se videoguides til diverse steder i hjemmet eller til bestemte møbler.

Mangler du rengøringsmidler til hjemmet eller ønsker du blot at skifte din gamle gulvvasker eller støvsuger ud, finder du det LIGE HER hos Bazta.com, hvor du kan få alt du skal bruge til en komplet hovedrengøring hjem til skarpe priser.

Lignende Artikler