kød på grillen

Vores 3 bedste grilltips til sommerens grillaftener

Nu er det så småt ved at være forår og det begynder snart at ligne noget vi kan kalde for grillvejr. Der er næsten ikke noget bedre end duften af grillmad på en lun sommeraften og vi kan næsten ikke vente med at finde grillen frem, så vi kan stege lækre pølser, marineret kød og saftige grøntsager. Hvis det er en af de første gange du skal have gang i grillen og du måske er lidt usikker på hvordan og hvorledes du lige skal gribe det hele an, kommer vi her med vores bud på 3 ting du bør overveje som den nye grillmester.

  1. Du skal have den rette grill

Der er nogle ting du bør overveje inden du investerer i en ny grill. Ønsker du en grill med lynhurtig optænding, eller gør det ikke noget, at det måske tager lidt længere tid at finde den rette temperatur. Hvis du ønsker hurtig optænding kan det være at du måske skal gå på udkig efter en gas- eller el-grill. Hvis du derimod ikke har noget imod at vente lidt er en kulgrill fantastisk til dig. Derudover bør du også tænke på størrelsen af grillen. Er det nok med en lille bærbar grill du kan tage med omkring, eller skal der være plads til at fodre en hel familie. Der findes mange typer af grill på markedet og Plusshop.dk har et bredt udvalg af grill til ethvert behov og til fantastiske priser via deres medlemskab.

Uanset hvilken type grill du har eller skal til at købe, skal du altid huske sikkerheden når du griller. Derfor er der disse huskeregler noget, som du altid skal huske på som grillmester:

  • Stabilt underlag til grillen som ikke er brændbart
  • Stil aldrig din grill tændt under træer, markise, parasol eller andet da det kan udgive brandfare
  • Brug aldrig benzin eller diesel ved optænding af en grill, benyt KUN sprittabletter, tændvæske eller avispapir så du undgår ulykker
  • Sørg for ALTID for, at grillen er under opsyn, da det kan hurtigt gå galt
  1. Du skal have de rigtige redskaber ved hånden når du griller

Alt efter hvilken grill du har derhjemme, er der nogle basisting som gør tilberedningen lidt nemmere. Det kan være en super god idé at have en stålbørste til at rense risten med efter brug, en grillstarter hvis du vil have at optændingen går lidt stærkere, og sidst men ikke mindst ting som grillspyd, grilltang og et stegetermometer til at være sikker på at du tilbereder kødet ordentligt på grillen. 

  1. Husk at vedligeholde din grill ordentligt så der ikke ophober sig madrester og fedt

Det er vigtigt at du husker at tømme asken, renser fedt væk og fjerner madrester og fedtrester fra risten. Gøre dette med en stålbørste mens grillen er varm, så er det nemlig meget nemmere at få af. Et rigtig godt råd er, at smøre risten og holderne ind i brun sæbe og pakke dem ind i plast. Dermed kan du fjerne resterne uden problemer dagen efter. Du kan forlænge din grills levetid ved at opbevare den under et tag eller i et skur når den ikke er i brug, så vejret ikke påvirker materialet og får den til at ruste.

Lækker mad på grillen

Hvad skal du så grille nu hvor du har styr på alt det ovenstående? Vi kommer her med nogle klassiske forslag til hvad du som grillmester kan vælge at smide på grillen, så du er helt sikret når du skal fodre dine glade gæster med velsmagende grillmad. Nu kan du være helt på forkant og godt forberedt til havefestens menu, med vores forslag til mad på grillen. Du kan faktisk grille det meste mad du plejer at spise. Det kan være alt fra grøntsager og frugter til en masse lækker slags kød og forskellig skaldyr. 

Grøntsager og frugt til grillen

  • Majs
  • Asparges
  • Tomater
  • Blomkål
  • Vandmelon
  • Banan
  • Peberfrugt
  • Æbler

Kød på grillen

  • Pølser
  • Mørbrad
  • Kylling
  • Koteletter
  • Flanksteak

Fisk og skaldyr på grillen

  • Laks
  • Sorthummer
  • Makrel
  • Jomfruhummer

De ovenstående eksempler hører ind under klassisk dansk grillmad og faktisk også børnevenlig grillmad – så der er sikret at være noget for enhver smag. Udover dette, er det også meget vigtigt med det rette tilbehør til dit kød eller dine grøntsager. Nogle af de helt klassiske eksempler på tilbehør til grillmad er sådan noget som disse retter:

  • Kartoffelsalat
  • Sommersalater
  • Flødekartofler
  • Bagte kartofler på grillen
  • Pastasalat
  • Pomfritter
  • Kartofler i ovnen

Opskrift på lækker hjemmelavet marinade til kød

Marinade til lyst kød

Portion

1

portion
Forberedelsestid

5

minutes

Når det handler om saftigt kød på grillen, går man simpelthen aldrig galt i byen med en hjemmelavet marinade. Derfor får du netop her en helt fantastisk opskrift på hjemmelavet marinade til grill kød. Du kan bruge denne marinade på alt lige fra mørbrad til kylling.

Ingredienser

  • 1 dl rapsolie eller solsikkeolie

  • 1 spsk brun farin

  • 2 spsk sojasauce

  • 1 tsk stødt paprika

  • Salt/peber

fremgangsmåde

  • Bland alle ingredienser sammen i en skål og mariner dit kød i marinaden i mindst 4-5 timer og gerne natten over.

Marinade til skaldyr

Portion

1

portion
Forberedelsestid

5

minutes

Skaldyr på grillen, såsom jomfruhummerhaler er også en ren delikatesse, så her får du også en hjemmelavet marinade til skaldyr på grillen.

Ingredienser

  • 1 fed hvidløg

  • 2 spsk olivenolie

  • Lille bundt krydderurter (fx. persille, rosmarin, kørvel, estragon)

  • Salt/peber

Fremgangsmåde

  • Pres hvidløg ned i en skål og bland det med olie og de finthakkede krydderurter.
  • Krydr efterfølgende med salt og peber og pensl dine skaldyr med marinaden.

Rigtig god fornøjelse og god appetit!

Lignende Artikler