3 gode grunde til at skifte til menstruationskop
Hvad er en menstruationskop? Menstruationskopper er et forholdsvis nyudviklet alternativ til bind eller tamponer som bidrager til at gøre perioden med menstruation billigere, sundere for kroppen og er et meget mere bæredygtigt alternativ end de almindelige bind og tamponer. Er du i tvivl om hvorvidt du skal have dig selv en menstruationskop, så læs med her hvor du kan blive klogere på de mest normale spørgsmål omkring menstruationskoppen.
Hvordan bruger man en menstruationskop?
En menstruationskop er typisk lavet i materialet silikone og er formet således at den nemt kan indsættes i skeden, hvorefter koppen laver en vakuum effekt og dermed sørger for at der er lukket helt tæt, så blodet blot samler sig i koppen. I og med at de er lavet af silikone gør det sådan, at koppen er så blød at den kan foldes på midten og nemt og smertefrit kan sættes op, hvorefter silikonen udfolder sig og lukker af så du er totalt sikret fra at bløde igennem.
Det er en rigtig god idé at sterilisere koppen med kogende vand inden hver menstruation for at undgå at blive ramt af bakterier. Derudover bør du vaske dine hænder inden du indfører menstruationskoppen, sådan at du undgår at der kommer bakterier med op, når du sætter koppen op. Det eneste du skal gøre når koppen er fuld, er at du ophæver vakuum effekten ved at presse på siden af koppen med fingeren og derefter tager fat i enden af koppens stilk og trækker den langsomt ud. Så kan du tømme den og skylle den og sætte den op endnu engang.
En menstruationskop kan kræve en masse tilvænning i starten. Dog er det bare vigtigt at man giver det en masse chancer og hele tiden øver sig på teknikken ved gentagende gange at indføre og tage den ud igen. På den måde bliver du lynhurtigt erfaren med din menstruationskop og din oplevelse bliver behagelig og problemfri.
Hvorfor skal jeg skifte over til en menstruationskop?
Der er faktisk mange gode grunde til at de fleste bør skifte til en menstruationskop. Faktisk er det de fleste som vil få gavn af at investere i en, da de også fås i forskellige størrelser, så der både er til dem der ikke bløder så kraftigt og til dem der måske har en kraftigere menstruationsblødning. Med det sagt kommer vi dog her med 3 tre største grunde til, at du bør skifte over til en menstruationskop.
- Den holder længere.
Ved at anskaffe dig en menstruationskop sparer du højst sandsynligt en masse penge i længden, da du ikke skal ud og købe dig fattig i bind og tamponer jævnligt, men derimod kan nøjes med at købe en menstruationskop og genbruge den igen og igen. Faktisk kan en menstruationskop holde i op til 10 år, så derfor mener vi at det vil være en fantastisk investering at lave.
- Den er praktisk.
Men hvorfor er den så praktisk? Ved at bruge en menstruationskop giver det en helt ny slags fysisk frihed og mindre bekymring om skiftning at bind og tampon. Den fylder intet og er til at have med alle steder. I og med at den kan sidde i op til 12 timer gør det, at du har mere frihed til at gøre hvad du vil hen ad dagen uden at skulle huske på hvor længe din tampon for eksempel har siddet i, da en menstruationskop faktisk kan indeholde tre gange så meget som en tampon eller et bind kan. En menstruationskop gør desuden også risikoen for at blive ramt af Toxic Shock Syndrome (TSS) væsentligt mindre, da den ikke udvikler bakterier på samme måde som en tampon og dens materiale gør. Hvis du er vant til at bruge bind og måske kan gå med frygten om lugten fra bindet hen ad dagen, slipper du også for at have denne bekymring med en menstruationskop, da blodet samler sig i koppen og ikke kommer ud af din krop, før du selv tømmer den.
- Den er miljøvenlig.
Når du bruger bind og tamponer kan du ende med at bruge store mængder af disse hver gang du har din menstruation. I og med at menstruationskoppen kan tømmes og rengøres og bruges over og over igen, gør dét, at menstruationskoppen er et meget mere bæredygtigt og miljøvenligt alternativ.
Hvor køber jeg en menstruationskop?
Menstruationskopper kan du købe nogle i en lang række webshops og fysiske butikker såsom apoteket og i de fleste butikker som sælger produkter til personlig pleje. Er du i tvivl om hvor du skal finde din første menstruationskop, har Plusshop.dk nogle populære og velkendte mærker såsom OrganiCup og Tampax, hvor du kan købe din næste menstruationskop til en fordelagtig pris som medlem af deres kundeklub.
Hvilken størrelse menstruationskop skal jeg vælge?
Menstruationskopper kan du generelt finde i flere forskellige størrelser, hvilket vil sige at stort set alle kvinder kan finde en kop som passer til dem. En af de mest afgørende faktorer du skal tage stilling til inden du køber din første menstruationskop, er om du har født eller ej. Kvier der har født skal oftest vælge en af de store størrelser i koppen, mens du typisk kan nøjes med en lille kop hvis ikke du har født. Selvfølgelig har det også en del at sige hvor kraftige blødninger du får. Naturligvis kan en større menstruationskop rumme mere blod, end en lille kop kan. Det nemmeste er bare at starte ud med at købe en kop efter ovenstående råd og tage den derfra.
Hvordan gør jeg min menstruationskop ren?
Det er vigtigt både at vaske menstruationskoppen før brug i starten af din menstruationscyklus, samt løbende i menstruationsperioden. Som nævnt tidligere er det meget vigtigt at du koger din menstruationskop inden du tager den i brug for første gang, samt hver gang du starter en ny menstruationsperiode. Ved at huske at desinficere, er du sikker på, at du får fjernet uønskede potentiale farlige stoffer og bakterier og du er sikret god hygiejne. Efter endt menstruation koger du så din menstruationskop igen, inden den opbevares til næste gang. Hver gang du tømmer koppen, bør du skylle den med lunkent vand inden du sætter den op igen. Hvis du ønsker kan du bruge en intimsæbe for yderligere at undgå at der opstår irritation i underlivet. Hvis du er på farten kan du med fordel tage nogle intimservietter med, så du nemt og diskret kan rengøre din kop på eksempelvis offentlige toiletter. OrganiCup laver blandt andet også både intimsæbe og intimservietter som du desuden også kan købe med fra Plusshop.dk, når du bestiller din første menstruationskop.
Spiral og menstruationskop?
Hvis du bruger spiral bør du være opmærksom på, at det af lægemiddelstyrelsen ikke anbefales at bruge en menstruationskop samtidig med at du har spiral. Hvis du alligevel vælger at bruge en menstruationskop på trods af at du har spiral, er det vigtige altid at henvende sig til egen læge, hvor komplikationer skulle opstå. Dette kan du læse mere om på lægemiddelstyrelsens hjemmeside.